Stør agn - hvad må ikke bruges

Stør agn - hvad må IKKE bruges

Brug af agn i lystfiskersøer

Hvis man vil benytte agn i form af stykker af fisk i forbindelse med fiskeri i lystfiskersøer gælder de samme regler som ved flytning af fisk jf. Bekendtgørelse 965 af 18/7-2013 §27.

Da alle danske lystfiskersøer er at betragte som kategori I i relation til Egtvedsyge, IHN og ISA må der kun tilføres agn der kommer fra tilsvarende områder.

Det betyder, at man må benytte agn af ferskvandsfisk indfanget i Danmark.

Man må som udgangspunkt ikke benytte agn fra saltvandsfisk, da vores marine områder er kategoriseret som kategori III for disse sygdomme, og det er vist, at en lang række saltvandsfisk kan indeholde Egtvedsygevirus. Det fremgår af bilag 2, del II i Bekendtgørelse 968 af 18/7-2013, hvilke saltvandsfisk, der er modtagelige arter, og dermed ikke må benyttes som agn i ferskvand.

Undersøgelser af sild og brisling fra de danske farvande har vist en forekomst af VHS virus i disse på 2-5 %, hvilket betyder, at brug af disse som agn vil udgøre en alvorlig risiko for indførsel af smitte til ørreder i de danske ferskvandsområder.

 

Fødevarestyrelsens regler om agn

Regler vedr. brug af agn i Put and Take fiskeri. Put and take søer er omfattet af bekendtgørelse nr. 965 (23. juli 2013) om autorisation og drift af akvakulturbrug samt om omsætning af akvatiske organismer og produkter deraf.

Da hele Danmarks fastlandsområde nu har fået status som kategori I for VHS (Egtvedsyge), gælder der også regler for, hvad man kan anvende af agn.

Der ikke må anvendes levende eller rå fisk af arter, som er modtagelige eller vektorer for VHS (Egtvedsyge), IHN (Amerikansk fiskevirus) eller ISA (Infektiøs lakseanæmi).

Dvs. følgende arter må ikke anvendes levende eller rå/fersk med mindre de stammer fra Kategori I anlæg i DK eller andre Kat. I anlæg, zoner eller lande (alle er nævnt her, også arter som man aldrig ville bruge til agn, men alligevel):

Sild (Clupea spp.), heltfamilien (Coregonus sp.), gedde (Esox lucius), kuller (Gadus aeglefinus), stillehavstorsk (G. macrocephalus), atlantisk torsk (G. morhua), stillehavslaksearter (Oncorhynchus spp.), regnbueørred (O. mykiss), femtrådet havkvabbe (Onos mustelus), havørred (Salmo trutta), pighvar (Scophthalmus maximus), brisling (Sprattus sprattus), stalling (Thymallus thymallus) olivengrøn hvarre (Paralichthys olivaceus) Ketalaks (Oncorhunchus keta), sølvlaks (O. kisutch), kirsebærlaks (O. masou), sockeyelaks (O. nerka), pukkellaks (O. rhodurus), kongelaks (O. tshawytscha) atlantisk laks (Salmo salar) Hus (Huso huso), waxdick (Acipenser gueldenstaedtii), sterlet (Acipenser ruthenus), stjernehus (Acipenser stellatus), almindelig stør (Acipenser sturio) sibirisk stør (Acipenser Baerii) Marmorkarpe (Aristichthys nobilis), guldfisk (Carassius auratus), karuds (Carassius carassius), almindelig karpe og koikarpe (Cyprinus carpio), sølvkarpe (Hypophthalmichthys molitrix), Leuciscus-arter (Leuciscus spp.), skalle (Rutilus rutilus), rudskalle (Scardinius erythrophthalmus) suder (Tinca tinca) Afrikansk malle (Clarias gariepinus), gedde (Esox lucius), nordamerikansk malleslægt (Ictalurus spp.), sort dværgmalle (Ameiurus melas), plettet dværgmalle (Ictalurus punctatus), gulhalet hajmalle (Pangasius pangasius), sandart (Sander lucioperca) europæisk malle (Silurus glanis) Almindelig bars (Dicentrarchus labrax), hvid bars/stribet bars (Morone chrysops x M. saxatilis), stribet multe (Mugil cephalus), rød trommefisk (Sciaenops ocellatus), almindelig ørnefisk (Argyrosomus regius), almindelig trommefisk (Umbrina cirrosa), tunslægt (Thunnus spp.), atlantisk tun (Thunnus thynnus), hvid havaborre (Epinephelus aeneus), mørk havaborre (Epinephelus marginatus), senegaltunge (Solea senegalensis), søtunge (Solea solea), rød blankesten (Pagellus erythrinus), tandbrasen (Dentex dentex),guldbrasen (Sparus aurata), sorthale (Diplodus sargus), spidstandet blankesten (Pagellus bogaraveo), japansk guldbrasen (Pagrus major), Diplodus vulgaris, spidssnudet havrude (Diplodus puntazzo), tvebåndet havrude (Diplodus vulgaris) blankesten (Pagrus pagrus) Tilapia spp. (Oreochromis)

Grundlæggende: Fisk fra havet er ikke Kat. I, og må derfor ikke anvendes. Mange havfisk kan være bærer af marint VHS-virus, altså en saltvandsform af Egtvedsygevirus, som kan mutere til en smitsom form af VHS hvis den kommer i ferskvand.

    Kan fiskene behandles så smitterisikoen fjernes?
  • Hvis fiskene har været: Kogt? Ok, VHS-virus inaktiveres ved høje temperaturer.
  • Frosset? Ikke ok, VHS-virus kan tåle frysning ned til 80 grader.
  • Vakuumpakket? Kommer an på forbehandling, hvis kogt ok, ellers ikke.
  • Tun og sardiner på dåse? Hvis det er varmebehandlet, så det er ok.
  • Olier fra havfisk (specielt fra tun, makrel, sardin, ørred/laks og blæksprutte)? hvis det kommer direkte ubehandlet fra fiskene, er det ikke i orden.

 

Spørgsmål til ovenstående bedes rettet til Fødevarestyrelsen centralt, tlf. nr. 72 27 69 00 eller på mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 26. november 2013, Fødevarestyrelsen, VeterinærSyd i Vejle.

 

Nyhedsbrev

Kontakt oplysninger

Ørsted Fisk & Golf
Åbakkevej 13
4130 Viby Sj.
Tel: 4619 5519
Email: mail@fisk-golf.dk

Betaling

Indenfor butikkens åbningstid : Alle kort modtages indenfor butikkens åbningstid - samt kontanter
Udenfor butikkens åbningstid :
Betales der med kontanter ( ha' lige penge med )
Mobilepay nr. 12598 - Husk at skrive kort nr. i beskedfeltet

Betalingsmidler

Administrator